Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Centerklassernes formål

Formålet er, ligesom på normalområdet, at ruste eleverne bedst muligt. Temaer som mestring og livsduelighed er også en del af undervisningen i Centerklasserne. Vi har en øget rummelighed af målgruppens elever og stor forståelse for/viden om elevernes forskellige udfordringer og handicaps. Vi hjælper dem til at lære at mestre deres liv på trods af disse udfordringer.

Vi arbejder efter folkeskoleloven under hensyntagen til den enkelte elevs muligheder og individuelle behov.

Vi udarbejder individuelle handleplaner, der danner baggrund for arbejdet med den enkelte elev. Handleplanerne evalueres og justeres efter behov, dog flere gange årligt. 

 

De overordnede mål for alle elever i Centerklasserne er:

  • At eleverne arbejder med at kunne mestre livet og dets udfordringer

  • At skabe trivsel og tryghed blandt eleverne

  • At give børnene en struktureret, overskuelig og forudsigelig hverdag.

  • At skabe en rar atmosfære og et godt læringsmiljø, hvor barnet lærer at arbejde selvstændigt og sammen med andre i et meningsfyldt og anerkendende miljø.