Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hverdagen i fase 2

Fase 2 er for elever fra 5.-9 årgang, og dermed en blanding af mellemtrin og udskoling. Når vi har en fælles fase i stedet for to afdelinger, får vi mulighed for at kende og følge eleverne i længere tid, og eleverne oplever en mere glidende skolegang og et større fællesskab. Der er et tæt samarbejde mellem lærerne i fasen og en fælles tilgang til skoledagen – både i undervisningen og i pauserne.

 

Eleverne på fase to er fordelt i to bygninger; i den gamle udskoling, også kaldet ”Universet”, og i skolens hovedbygning, også kaldet ”Mælkevejen”. De to bygninger ligger tæt på hinanden og forbindes af fælles udearealer.

Vi mixer klasserne, når vi hvert år fordeler dem i de to bygninger. Det vil sige, at 5., 7. og 9. for eksempel kan få klasselokaler i den ene bygning, mens 6. og 8. klasser er i den anden bygning. 

 

Skoledagen i fase 2 er fra kl. 8.00- 13.45 eller 14.35. I løbet af dagen er der to lange pauser (35/40 min) og en kort pause. 

I de store pauser er der spisetid i klassen sammen med læreren de første 10 min., og derefter holder eleverne pause udenfor eller på valgte pauseaktiviteter – fx krea-værksted, ”Just dance” eller brætspil.

 

I løbet af skoleåret er der mange aktiviteter som rækker ud over det normale skema. Vi har bl.a. fælles temauger med hele skolen, fagdage og andre aktivitetsdage. I 7., 8. og 9. klasse arbejdes også med projektuger, hvor eleverne øver sig i at udarbejde den projektopgave, der er en del af afgangsprøven i 9. klasse.

 

Alle klasser på fase 2 er venskabsklasse for en klasse på fase1.